
I dagens afsnit har vi i anledning af Marias fødselsdag inviteret hendes forældre på besøg i studiet og taget alle jeres gode, sjove og nysgerrige spørgsmål med til dem. I dagens afsnit besøger vi Marias vilde teenagetid set gennem hendes forældres øjne. Vi taler om at sniffe lightergas, skygge sit barn og ligge søvnløs om natten. Vi taler om at opbygge selvværd hos børn, om betingelsesløs kærlighed og om uendelige kreative og entreprenante projekter. Vi taler om ikke at blive skilt, om opskriften til det lange ægteskab og om at danse i undertøj til Scarlet Pleasure om morgenen. Og så taler vi om, hvordan man skaber stærke relationer mellem sine børn og et godt forhold til dem som voksne. Podcasten er produceret af Heartbeats.
