Når en person dør uden at have oprettet testamente, bliver arven fordelt efter arvelovens faste rækkefølge. Men hvem arver først, hvor meget modtager ægtefællen, og har en samlever automatisk ret til arv? Arveloven i 2026 I denne episode af Arveklar gennemgår advokatsekretær Steffen Larsen de vigtigste danske arveregler i 2026. Ægtefælle og børn deler arven Efterlader afdøde både en ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen. Børnene deler den anden halvdel ligeligt. Har afdøde eksempelvis en ægtefælle og to børn, modtager ægtefællen 50 procent af arven, mens hvert barn som udgangspunkt modtager 25 procent. Hvis et barn er dødt før sin forælder, træder barnets egne børn normalt i dets sted. Børnebørnene deler dermed den arv, deres forælder ellers skulle have modtaget. Det samme princip fortsætter til oldebørn og senere efterkommere. Biologiske og adopterede børn har som udgangspunkt samme arveret. Bonusbørn og stedbørn arver derimod ikke automatisk, medmindre de er adopteret eller tilgodeset i et testamente. Hvis afdøde ikke efterlader sig børn eller andre efterkommere, arver ægtefællen hele arven. En efterlevende ægtefælle kan desuden have ret til ægtefælleudlæg. Beløbsgrænsen er 950.000 kroner ved dødsfald i 2026, men beregningen afhænger af ægtefællernes samlede økonomiske forhold. Hvad sker der, hvis afdøde ikke var gift? Efterlader afdøde børn, men ingen ægtefælle, arver børnene hele arven og deler den ligeligt. Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden efter arveloven. Det gælder også, selvom parret har boet sammen i mange år, har fælles børn eller ejer en bolig sammen. Hvis samlevende ønsker at sikre hinanden, kræver det normalt et testamente. Det er vigtigt at skelne mellem arv og udbetalinger fra pensioner eller livsforsikringer. De kan følge en begunstigelse eller reglerne om nærmeste pårørende og bliver derfor ikke nødvendigvis fordelt på samme måde som dødsboet. De tre arveklasser Hvis afdøde hverken efterlader sig ægtefælle eller efterkommere, går man videre til arvelovens næste arveklasse. Først arver afdødes forældre med halvdelen til hver. Er en forælder død, går den pågældende halvdel videre til afdødes søskende. Er en søster eller bror også død, kan dennes børn træde i stedet. Nevøer og niecer kan derfor blive arvinger. Findes der ingen arvinger i denne del af familien, går arven videre til bedsteforældrene. Hvis en bedsteforælder er død, kan dennes børn arve. Det vil sige afdødes fastre, farbrødre, mostre og morbrødre. Fætre og kusiner er derimod ikke arvinger efter arveloven. Hvis der ikke findes nogen legale arvinger, og afdøde ikke har oprettet testamente, tilfalder arven som udgangspunkt staten. Et testamente kan ændre fordelingen Arvelovens rækkefølge er standardløsningen. Med et testamente kan du selv bestemme over en stor del af arven og eksempelvis tilgodese en samlever, bonusbørn, venner eller en velgørende organisation. En ægtefælle og afdødes efterkommere er dog tvangsarvinger. De har tilsammen krav på en fjerdedel af den arv, de ellers ville have modtaget efter loven. De resterende tre fjerdedele kan som udgangspunkt fordeles gennem et testamente. Derfor er det værd at undersøge, om arvelovens fordeling passer til dine egne ønsker. Det er især relevant for ugifte samlevende, sammenbragte familier og personer uden nære legale arvinger. På Testamenteudenadvokat.dk kan du læse mere om arveregler, testamentetyper og korrekt oprettelse af testamente. Artiklen er skrevet af advokatsekretær Steffen Larsen. Indholdet er generel information og kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning.