
Hvis du ikke kender Jessica Townsend, så kommer du til det nu, for hun har besøgt Julie og Julie i Børnebogcast, og det er der kommet en hel vidunderlig podcastepisode ud af. I små 36 minutter taler Jessica om sin pragtfulde serie om den forunderlige pige Morrigan Crow, der undslipper en forbandelse og starter et nyt, spændende liv i den mystiske og magiske by Nevermoore. Vi kommer omkring drømmen om at skrive, drømmen om at være magisk og drømmen om at bog nr. 5 snart kommer. Bemærk: samtalen foregår på engelsk, fordi Jessica T er fra Australien. Her er artiklen med listen med bøger omtalt i episoden I studiet: Julie Arndrup og Julie Ottosen Optagelse og klip: Berit Freyheit Følg Københavns Børnebiblioteker på: Facebook & Instagram