
I juli 2024 kørte to mænd mod Aalborg i hver sin bil. De kendte ikke hinanden, men kort før Limfjordstunnelen krydsede deres veje på motorvejen. Det endte i åben konflikt. Efter godt tre kilometers trafikalt skænderi, kørte de begge fra motorvejen og standsede på en grusparkering. Trafikvreden blev nu til en voldelig konfrontation. Dagen efter døde en 67-årig mand af sine skader. Nu sidder modparten - en 60-årig mand - på anklagebænken, tiltalt for vold med døden til følge. Sagen handler ikke om, hvem der gjorde det. Men om, hvordan volden foregik. Og om der kunne være tale om nødværge. Værter: Carsten Nymann og Jesper Ramsing Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.