
I dette afsnit af BibelBreak dykker vi ned i Salme 27 som er skrevet af Kong David. Salmen kredser om længslen efter Herrens nærvær og visheden om, at Gud er et sikkert tilflugtssted, selv når livet er præget af modgang. Vi taler i dette afsnit om spændingen mellem menneskelig usikkerhed og kristent håb, om Davids længsel efter at være nær Gud, og om betydningen af at minde sig selv om Guds løfter frem for blot at lytte til sine følelser. Undervejs ser vi også på, hvordan Salme 27 kan bruges som en personlig bøn og en kilde til frimodighed i hverdagen. Gæst: Louise Sølvsten Nissen, psykolog og tidl. missionær og højskolelærer Vært: Isak Reinholdt Jespersen, stud.theol (mail: isak@bibelnoglen.dk) BibelBreak er en podcast fra Bibelnøglen. Læs mere om Bibelnøglens arbejde på bibelnøglen.dk