
055 - Du vil altid være min far - Michelle Staun del 1
Hvordan er det at vokse op med en far der lider af paranoid skizofreni og parkinson? Hvordan føles det at se sin egen far gentagne gange blive tvangsindlagt i psykiatrien? Og hvad gør det ved dig når de andre børn i klassen driller dig med at din far ser, og opfører sig, anderledes end de andre voksne? I første del fortæller Michelle hvordan det var at vokse op med en psykisk syg far der konstant blev tvangsindlagt og samtidig skulle forsøge at passe ind i en klasse der mobbede og holdte hende udenfor. Hun fortæller også om den ensomhed der rammer når man ikke kan se sig selv i de andre børn og deres forældre, og den ubetingede kærlighed der altid har været mellem hende og hendes far, uanset hvor syg han var.