
# 46 Manu Sareen: Hvordan skaber vi et arbejdsliv, der rummer flere hjerner?
Hvis arbejdslivet kun fungerer for én type hjerne, taber vi talent.Spørgsmålet er, hvor længe vi har råd til det. Flere og flere oplever, at de ikke passer ind. Ikke fordi de ikke kan - men fordi rammerne ikke følger med. I denne episode af Business Lounge sætter Manu Sareen fokus på neurodivergens i arbejdslivet - og hvorfor det er en samtale, vi ikke kan ignorere længere. Ifølge Manu handler det ikke om at fikse mennesker. Det handler om at forstå dem. Når hjernen konstant er overstimuleret, når strukturer er for snævre, og når forskellighed bliver mødt med standardløsninger, så mister vi både trivsel og performance. Du får bl.a. indsigt i: • Hvad neurodivergens er - og hvorfor langt flere er berørt, end vi tror • Hvorfor mange først opdager det sent i livet • Hvordan arbejdslivet kan forstærke både styrker og udfordringer • Hvad der sker, når medarbejdere bruger energi på at maskere • Hvorfor bedre rammer ikke er hensyn - men god forretning Pointen er enkel: Det er ikke individet, der fejler. Det er systemet, der halter. Producer: Jakob Sloth Linneberg, Ugli Fruit Productions Vært: Tobias Bai, bestyrelsesmedlem i Business Danmark. Følg os på Facebook, LinkedIn og Instagram med navnet @Businessdanmark Business Danmark er den eneste fagforening i Danmark med 100% fokus på salg og marketing.