
Slidte stadions og bænkede talenter: Er italiensk fodbold defensiv både på og uden for banen?
Hvordan går det med selvforståelsen i italienske fodbold? Holder Italien fast i en defensiv tilgang, der rækker langt ud over kridtstregerne? I denne episode af Calcio Kammeraterne går vi op i helikopteren og undersøger italiensk fodbold, landets fodboldkultur og de traditioner, der stadig præger Serie A. For er den klassiske catenaccio-taktik fortid, eller lever den defensive tankegang videre i måden, Italien spiller fodbold på, udvikler talenter og bygger stadions? Vi har fint besøg af Jonas Neivelt, cand.mag. i italiensk og historie, der har boet og arbejdet i Italien. Sammen diskuterer Jonas Neivelt, Chris Kaiser og Joachim Voss, hvordan italiensk fodbolds selvforståelse påvirker spillet på banen, talentudvikling og stadionbyggeri. Vi vender også Romas utrolige sæsonstart og klubbens muligheder for at blande sig i kampen om Scudettoen. Kan AS Roma drømme om at genvinde det italienske mesterskab i klubbens jubilæumsår i 2027? Vi finder også en ny vinder af en lækker retrotrøje - fra vores partner Retrotrøjer.dk. Er du den heldige vinder? Lyt med, når Calcio Kammeraterne går tæt på Serie A, italiensk fodboldkultur, talentudvikling, stadionbyggeri og de traditioner, der både former og udfordrer fodbolden i Italien. Tak fordi du er medlem af Calcio Kammeraterne - og tak fordi du lytter med! 🎙️