
Flemming Østergaard DEL 1 | Se lige at komme ned på jorden, makker
"Hun var ankeret for familie og venner, og hun var ankeret, når jeg højrøvet kom hjem og fortalte, at nu har jeg lavet den og den ordre: 'Se lige at komme ned på jorden, makker.'"Sådan beskriver Flemming Østergaard sin kone Inge, der gik bort tidligere på året.Min gæst i dag er kendt af alle som erhvervsmand, tidligere direktør og senere formand for Parken Sport og Entertainment A/S. Han har med sine holdninger i mange år været en markant profil i det offentlige rum. Lige nu er han aktuel med en bog, der på en meget trist baggrund bl.a. er en fortælling om at miste et menneske, mens det stadig er der – og om kærlighed, der går i opløsning. Hans sorg og oplevelser i den forbindelse deler han generøst og med stor empati med os andre. Han er vennernes ven og et varmt menneske at være i selskab med.