
Flemming Østergaard DEL 2 | Kommer du til tiden, kommer du fem minutter for sent
“Jeg havde en hovedsponsor engang – jeg skal lade være med at nævne navnet. Han kom altid en time for sent. Og da han var hovedsponsor, fik jeg at vide, at jeg ikke måtte sige noget til ham. Så sagde jeg: 'Jeg er fandeme ligeglad!' Hvis vi for eksempel skulle mødes klokken et, så gjorde jeg faktisk det, at jeg sagde, vi skulle mødes klokken tolv.”Min gæst i dag er kendt af alle som erhvervsmand, tidligere direktør og senere formand for Parken Sport og Entertainment A/S. Han har med sine holdninger i mange år været en markant profil i det offentlige rum. Lige nu er han aktuel med en bog, der på en meget trist baggrund bl.a. er en fortælling om at miste et menneske, mens det stadig er der – og om kærlighed, der går i opløsning. Hans sorg og oplevelser i den forbindelse deler han generøst og med stor empati med os andre. Han er vennernes ven og et varmt menneske at være i selskab med.