
Hvordan er livet som udlandsprofessionel volleyballspiller? Det spørgsmål svarer Mads Kyed og Ulrik Dahl på i dette afsnit, som udgør den sidste sommerspecial ud af to, mens det danske landshold er på sommerferie. Her kan du blive klogere på, hvor meget de træner, hvordan de bor og i det hele taget få indblik i en meget anderledes (og interessant) hverdag. Det hele krydres med mærkværdige wtf-momenter. Blandt andet japansk nøgenbad med holdkammeraterne. Mads Kyed har spillet flere sæsoner i verdens stærkeste liga A1 (Italien), han er blevet portugisisk mester og i næste sæsoner tørner han ud for polske Norwid Czestochowa. Ulrik Dahl har både spillet i Italien og Spanien, men nu hakker han på tredje år bolde i gulvet i den japanske liga. Gæster: Mads Kyed & Ulrik Dahl Vært: Frederik Eg Mikelsons