
Byd velkommen til din nye feel-good-livsstilspodcast med søskendeparret Ida og David. Danskere Derude tager dig med gennem junglen af oplevelser, udfordringer og eventyr, der følger med livet i udlandet. David står på tærsklen til sit nye liv i Australien, mens Ida netop har taget hul på sit fjerde år ude i Europa. Sammen deler vi vores egne historier og erfaringer - og inviterer danskere fra hele verden med til at fortælle om deres liv langt hjemmefra. For hvordan er det egentlig at være dansker på udebane? Det skal vi finde ud af sammen.