
I denne episode tager vi til bunden af Nordsøen – helt bogstaveligt. For omkring 8.000 år siden lå der her et rigt, skovklædt landområde større end mange af nutidens europæiske lande. Det hed engang ingenting, fordi ingen vidste, det havde eksisteret – i dag kalder vi det Doggerland. Vi starter med en fiskekutter, der i 1931 hiver en 13.000 år gammel harpun op fra havbunden, og følger sporet gennem geologer, arkæologer og DNA-forskere, som lidt efter lidt har genopbygget et helt forsvundet landskab. Vi kommer forbi en kæmpe tsunami fra Norge, et Stonehenge af hjortekranier, en mand med blågrønne øjne og mørk hud fra en hule i Somerset, og en fransk pseudo-dokumentar om en "atlantisk by" på havets bund, som vi lige skal have gjort kål på. Til sidst spørger vi det helt store spørgsmål: hvis Doggerland virkelig druknede en hel civilisation, hvorfor har vi så ingen myter om det – i modsætning til Atlantis, som aldrig har eksisteret? ★ Support this podcast on Patreon ★