
Lever vi i en simulation? – Er virkeligheden i virkeligheden kode?
Hvad hvis virkeligheden omkring dig ikke er helt det, den ser ud til at være? Jo længere man bevæger sig ned i simulationshypotesens kaninhul, desto mærkeligere bliver spørgsmålene. Hvorfor kan universet beskrives så præcist med matematik? Har virkeligheden en mindste “opløsning”? Hvorfor opfører kvanteverdenen sig så fundamentalt anderledes end den verden, vi oplever? Og hvorfor dukker matematiske strukturer, der minder om fejlkorrigerende koder, op i avanceret teoretisk fysik? I denne episode følger vi sporene fra Nick Bostroms berømte simulationsargument til Donald Hoffmans teori om vores oplevede virkelighed som en slags brugerflade, James Gates’ mærkelige matematiske forbindelser, kvantefysik, kosmiske stråler og det gådefulde Gateway-dokument fra amerikansk militær efterretning. Nogle spor ender blindt. Andre bliver langt mere interessante, jo nærmere man kigger. For måske er det forkerte spørgsmål, om vi lever i en simulation. Måske burde vi spørge: Hvis vi gør – hvordan skulle vi nogensinde kunne opdage det? ★ Support this podcast on Patreon ★