
Trangen til at høre til og være en del af et fællesskab er et grundvilkår for os mennesker. Vores hjerne er konstant tunet ind på overlevelse, og derfor er det let for mange af os at komme til at spille en rolle – den rolle, vi forestiller os, at andre forventer af os. Jo mere vi tror på de roller som en del af vores overlevelse, desto længere væk kommer vi fra at være os selv. Lyt med, når vi kigger på, hvordan vi kan "sige op", lægge rollerne fra os og finde hjem til os selv igen. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.