
En reklame for et bettingselskab har fået vreden til at buldre blandt kvindelige sportsstjerner. Skuespillerinden Sidney Sweeney optræder som blikfang i reklamen for et nyt bettingfirma, skiftevis nøgen og topløs - mens hun holder forskellige sports-redskaber og siger "This is sport" med en sensuel stemme. Det har vakt vrede blandt en lang række kvindelige top-atleter, som mener, at det saboterer deres kamp for at blive taget alvorligt uden at blive gjort til seksuelle objekter. Men hvem er det, der udnytter hvem, når det kommer til stykket? Medvirkende: Anna Thygesen, kommunikationsrådgiver. Amalie Bremer, fodboldformidler. Karen West, første generations-feminist og forfatter og Zen Donen, talsperson for Everyday Sexism Project Danmark (ESPD). Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.