
Fra ‘urgency’ til ‘agency’: Hvordan giver vi unge mod på at forme fremtiden? – Gæst: Hans Ubbe Ebbesen, Engineer The Future
Fra bekymring til handlekraft: Hvordan får vi unge til at se sig selv som fremtidens problemløsere? En undersøgelse fra Engineer the Future viser, at 76 procent af børn og unge bekymrer sig om fremtiden Men hvordan omsætter vi bekymringen til handling? Og hvilken rolle spiller skolen, lærerne, virksomhederne og uddannelsessystemet? I dette afsnit af Den Grønne Sofa taler Jens Priergaard og Anja Wejs med Hans Ubbe Ebbesen, direktør for Engineer the Future. Sammen udforsker de, hvordan vi kan give børn og unge modet og kompetencerne til selv at være med til at forme fremtiden. Samtalen kommer omkring engineering som læringsmetode, teknologiforståelse, AI, matematik og naturfag – og ikke mindst behovet for at bygge bro mellem børn og unge, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og resten af samfundet. Lyt med og hør, hvorfor Hans Ubbe Ebbesen mener, at vi skal bevæge os fra “sense of urgency” til “sense of agency” – fra følelsen af, at noget haster, til troen på, at vi selv kan være med til at gøre noget ved det. Vil du se mere? Så følg os på Instagram: https://www.instagram.com/dengroennesofa/