
Gæster: Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent og faglig lead for bæredygtig mobilitet i CONCITO’s byenhed og Søren Have, seniorkonsulent og faglig lead for mobilitet og infrastruktur i CONCITO’s byenhed. Vært: Helene Hagel, chef for politik i CERI Kina er de seneste år gået all-in på den grønne omstilling.Vi tager jer med til Beijing og Datong, hvor smog-tilhyllede millionbyer er ved at forvandle sig til grønnere byer fyldt med solpaneler, elbiler og nye grønne områder. Kina står for omkring en tredjedel af verdens CO2-udledning, men bygger samtidig mere sol-, vind- og batterikapacitet end noget andet land. Er Kina verdens største klimaproblem – eller et af vores vigtigste håb i klimakampen? I dette afsnit af Den grønne bundlinje debriefer Henrik Gudmundsson og Søren Have fra CONCITO sammen med Helene Hagel efter deres studietur til Kina. Vi hører om byen, der har byttet kulminer ud med buddha-grotter og turister, om hvorfor Kina stadig åbner nye kulkraftværker midt i den massive udbygning af vedvarende energi, og om Xiaomis elbilfabrik, der rejste sig fra bar mark på under to år. Den grønne bundlinje produceres af CERI – Climate & Energy Research Institute. Find analyser og mere information på: https://ceri.dk