
SPECIAL med Syberg: Det halve kup, der skabte GOG
Hvordan blev GOG egentlig til? Og hvordan kunne et langt bestyrelsesmøde, en dramatisk afstemning og en klub uden styr på hverken navn eller spillertøj blive begyndelsen på en af Danmarks mest succesfulde håndboldklubber? I andet kapitel af SPECIAL med Syberg tager GOG-stifter Poul Syberg os tilbage til 1973. Til rivaliseringen mellem landsbyklubberne, den nye hal i Gudme og de mennesker, der kæmpede for at samle håndbolden. Han fortæller om natten, hvor sammenlægningen blev besluttet, om hvordan de gul-røde farver opstod, og om de store ambitioner, der allerede fra begyndelsen var knyttet til ungdomshåndbolden. Men vi hører også om Sybergs egen rolle. Om den kompromisløse vilje til at vinde, hans særlige måde at få folk med sig på – og om hvorfor selv juleaften kunne bruges på håndboldtræning. Vært: Maria Thuesen Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge. See omnystudio.com/listener for privacy information.