
Elisa Lykke: "Nu var det med neglene op ad Mount Kemo"
I april 2024 stod manager og forfatter Elisa Lykke på scenen til Danish Beauty Awards. Midt i sin tale spurgte hun ud i salen, hvor mange, der var berørt af kræft. En skov af hænder kom i vejret, hvorefter Elisa tog sin paryk af og afslørede, at hun var kræftramt og i kemobehandling. Hør hendes historie i denne episode af Den lyse side, hvor hun fortæller Mette Cornelius om kampen mod kræft, om den genopbygning, der venter ude på den anden side - og om taknemmeligheden over livet. Følg serien og hør flere inspirerende fortællinger om at finde lys i mørket. Den lyse side er produceret for PFA af Human Touch Media. Vært: Mette Cornelius Redaktør: Jes Mortensen Klip: SpeakerBee Lyddesign: Carsten Krøyer/ Sound Zoo