
Vi skal på en lille Europa-rundrejse og har lavet to afsnit om smagen af vand i udlandet. Dette er den første del, hvor vi smager det temmeligt specielle vand fra Barcelona. Vi taler med en dansker, der har boet i den populære storby de seneste år, og hun fortæller blandt andet, hvordan de lokale nogen steder i byen har et anstrengt forhold til deres postevand. Podcastens ene vært, vandeksperten Ole Silkjær, har gravet frem, hvorfor det smager så mærkeligt, og kan fortælle, om det er usundt, når nu det smager lidt rigeligt eksotisk. Ide og tilrettelæggelse: Kasper W. Friis og Ole Silkjær Kendingsmusik: Jens Mønsted