
Det er ikke dig, der skal tilpasse dig - det er dit arbejdsliv, der skal tilpasses dig
Jeg er selv gæst i dette afsnit, som er fra Camilla Lærkesens podcast "Bevidst Introvert", hvor jeg blev inviteret til at dele mit perspektiv på, og gode råd til, hvordan du kan skabe et studie- og arbejdsliv, der matcher dig. Afsnittet er optaget og udgivet for ca. et år siden, og i dag deler jeg det her i min egen podcast, fordi jeg synes, at der er mange gode refleksioner og råd, som du måske kan bruge, hvis du ikke er helt tilfreds med dit arbejdsliv, eller hvis du overvejer at skifte retning og tage en ny uddannelse. Udover at jeg deler konkrete øvelser og mit perspektiv på, hvordan du kan være tro mod dig selv og justere dit arbejdsliv, så det passer til den, du er, så fortæller jeg også om min egen vej fra stress og mismatch i arbejdslivet, til at "starte forfra" og blive selvstændig psykolog. Husk: Det er ikke dig, der skal tilpasse dig studiet, arbejdet eller normerne - det er det, der skal tilpasses dig. Tusind tak fordi du lytter med! Find Camilla Lærkesens podcast her: Bevidst Introvert Find eller kontakt mig her: Mail: kontakt@capeconsulting.dk Hjemmeside: www.capeconsulting.dk Instagram: _camillapedersen