
Drama i DR: Er Corydon ved at tabe et flagskib på gulvet?
Borgen, Forbrydelsen, Herrens Veje, Arvingerne. En hel stribe af de dram-serier, som DR har lavet, har været fælleseje for danskerne – faktisk en slags dannelse for os alle sammen. Og sådan er det også for de mennesker, der har skabt dem gennem årene: manuskriptforfatterne, skuespillerne, instruktørerne, fotograferne, klipperne og produktionsfolkene. Men nu er de bekymrede. Og de advarer imod, at DR kan være i gang med at tabe sin stolte dramatradition på gulvet. En tradition, der har formet dem, og som har sikret nyskabelser og kvalitet på dansk. Men i en tid, hvor der er mere indhold at kaste sig over end nogen nogensinde kan nå at se, hvor vigtigt er det så egentlig? Det svarer kulturjournalist på Politiken Lars Eriksen på i dag. Vært: Kathrine Rossau Producer: Karoline Fogh Lassen Research: Peter-Emil Hornemann Redaktør: Nina Kragh See omnystudio.com/listener for privacy information.