
Stress går hånd i hånd med høje selvkrav og påvirkning fra sociale medier
Når vi taler om stress, handler diskussionen ofte om travlhed, arbejdspres og forholdene på arbejdspladsen. Men hvilken betydning har de krav og forventninger, vi stiller til os selv? En ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at lønmodtagere med et højt stressniveau langt oftere end andre oplever, at de ikke lever op til deres egne forventninger. Samtidig oplever de oftere, at sociale medier påvirker deres selvbillede negativt. I denne episode af En ny analyse viser fortæller DA's direktør Mina Bernardini om sammenhængen mellem stress, høje selvkrav og sociale medier, og hvorfor vi er nødt til at se på flere sider af tilværelsen, hvis vi skal blive bedre til at forstå og forebygge stress.