![[104] Sommer special: Fagpolitiske dramaer og arbejdsmarkedspolitiske slag i 2024](https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4969282b70534dc08f28c058bbdd7545.jpg)
[104] Sommer special: Fagpolitiske dramaer og arbejdsmarkedspolitiske slag i 2024
I selskab med A4's chefredaktør Kristian Madsen ser vi tilbage på et hæsblæsende halvår i den danske model og frem mod efterårets største arbejdsmarkedspolitiske sværdslag. Det viser sig, at chefredaktøren og A4's faglige kommentator er vildt uenige i deres analyser af den permanente trepartsinstitution, og programmet skrider noget over tid, da der opstår ophedet diskussion om den nyeste puniske beskæftigelseskrig og slaget om professionsuddannelserne. Sommerstemningen i studiet er dog intakt, hvilket er et mere tvivlsomt spørgsmål i DM, hvor der er lagt planer for Camilla Gregersens retur fra sin orlov. Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte Redder Gæst: Kristian Madsen, chefredaktør på A4 Producer: Viktor Walentin Lydklip: DR, Dansk Sygeplejeråd, Julius H/Pixabay Læs mere på www.a4medier.dk/overenskomst