
Interview med Heidi Børglum Jensen
Jeg kan igen invitere til en spændende podcast om ganske almindelige personer og deres forskellige liv. Jeg håber disse udsendelser kan skabe lokalhistorie, give os indblik i andre mennesker og deres forskellige måder at se verden på. Jeg satser ikke mindst på, at vi i disse podcasts kan formidle historier fra Vendelboer eller folk, der tilfældigvis har valgt at bosætte sig her hos os, i Frederikshavn kommune. Jeg vil dog begynde med at antyde, at min gæst i dag ikke er, som folk er flest. Heidi Børglum Jensen har sin helt egen historie, hvor der indgår emner og synspunkter, jeg ikke tidligere har berørt i disse udsendelser. Hun har oplevet livet på sværeste vis, har spirituelle evner og mener ingen skal dø alene. Det har gjort, at Heidi fik startet en vågetjeneste op i 2017. Heidi har boet i Frederikshavn siden 2002. Du skal høre en historie fyldt med dramatik, anderledes livssyn og om naturens stærke kræfter, fyldt med positiv tankegang og visioner om et godt liv. Mød Heidi Børglum Jensen i denne podcast. Udsendelsen er produceret og redigeret af Gitte Hansen