
Så byder vi igen på ugens podcast, hvor jeg Gitte Hansen inviterer spændende gæster på besøg, og denne gang har jeg inviteret Tove Hanghøj der aktuelt er formand for hjerteforeningen i Sæby. Tove voksede op hos sine adoptivforældre langt ude på landet som enebarn. Forældrene var ikke spor moderne, men hjalp hinanden med de 12 køer og 3 søer og 2 oldenborgere, der blev brugt i marken. Hun levede sin barndom i pagt med naturen og dyrene. I 1990 startede Tove på Odense sygeplejeskole og startede i Ortopædkirurgisk afd. Aalborg, men skiftede i 1995 til Frederikshavn Sygehus i den daværende afd. O Senere kom hun på hjerteafdeling i Aalborg, et speciale, der havde Toves store interesse. Frivillighed har fulgt hende hele livet og i 2017 kom hun i bestyrelsen i Sæby hjerteforening, der i år kan fejre 40-års jubilæum. Vi er inviteret med på Toves vej i livet og skal selvfølgelig også høre mere om hjerteforeningen i Sæby og hvordan jubilæet blev fejret. For tilrettelæggelse og redigering Gitte Hansen