
Stop med at gætte på fremtiden... simulér den lynhurtigt
Vi træffer hele tiden beslutninger om fremtiden uden at kunne se konsekvenserne. Vi bygger en ny motorvej. Ændrer skatten. Lancerer et nyt produkt. Omlægger landbruget. Ansætter 500 mennesker. Indfører en ny behandling på hospitalet. Og så venter vi. Fem eller ti år senere kan vi se, om det var en god idé. Men hvad nu, hvis vi kunne simulere fremtiden, før vi byggede den? Digitale tvillinger har alledere vist deres værd i mange områder og de kommer til flere områder i fremtiden En digital tvilling er grundlæggende en digital repræsentation af noget fra den virkelige verden. Det kan være en maskine, en fabrik, en vindmølle, en bygning eller en hel produktionslinje. Forestil dig nu en digital tvilling af en virksomhed. En by. Et hospital. Et landbrug. Et fødevaresystem. Danmark. Eller dig selv. De kan bruges til at skabe lyn hurtige simuleringer så vi bedre kan “se fremtider” Forestil dig, at ledelsen i en virksomhed kan spørge sin digitale tvilling: Hvad sker der, hvis vi ændrer vores forretningsmodel? Hvad hvis energipriserne stiger 40 procent? Hvad hvis AI overtager 30 procent af vores nuværende arbejdsopgaver? Hvad hvis vi ændrer leverandør? Hvad hvis kunderne begynder at prioritere klimaaftryk lige så højt som pris? I stedet for kun at kigge bagud på KPI'er kan vi begynde at kigge fremad på mulige konsekvenser. Forestil dig, at Danmark havde en digital tvilling. En levende model af blandt andet energi, transport, økonomi, sundhed, uddannelse, klima, demografi, arbejdsmarked, fødevarer og ressourceforbrug. Når politikerne foreslog en ny reform, kunne vi ikke bare høre argumenterne for og imod. Vi kunne simulere dem. Hvad sker der om 5, 10 og 20 år? Hvem vinder? Hvem taber? Hvad sker der med CO₂-udledningen? Med sundheden? Med uligheden? Med produktiviteten? Med naturen? Med statens økonomi? Her kommer fremtidsafdelingen på banen. Mennesker der kan så både data og det menneskelige og oversætte fremtiden til bedre beslutningsmuligheder. Forestil dig at True Cost bliver synlig I dag er prisen på noget sjældent det samme som den reelle omkostning. En billig vare kan have store omkostninger gemt andre steder i systemet: CO₂, vandforbrug, biodiversitet, sundhed, dårlige arbejdsforhold, transport eller affald. Med digitale tvillinger og bedre data kan vi begynde at gøre disse konsekvenser synlige. Det bliver spændende og med stor sandsynlighed næste evolution af vores samarbejde med AI. https://www.futuristcommunity.dk/c/futcast