
I dagens afsnit af Gå Din Egen Vej taler vi om, hvorfor det er så vigtigt at tage sig selv, sit liv og sine drømme seriøst. For det er måske blevet lidt for normalt at være ligeglad. At lade som om, man ikke rigtig går op i noget. Som om det er sejt ikke at prøve, ikke at tage chancer og ikke at have ambitioner. Men sandheden er, at de valg, vi træffer hver eneste dag, har betydning. De former vores liv, vores retning og vores fremtid. Hvis du har en drøm, et mål eller noget, du virkelig gerne vil opnå, så kræver det, at du begynder at tage det seriøst. Det handler om at tage ansvar for den person, du gerne vil være, og det liv, du gerne vil skabe. I dette afsnit snakker vi om, hvorfor det ikke er sejt at være ligeglad, hvordan man kan ændre sit mindset, og hvorfor det er så vigtigt.