
I mange år følte Mathias Frostholm, at hans krop begrænsede ham. Han fandt på undskyldninger for ikke at bade med sine venner, måtte trække sig fra ting på grund af sin krop og havde nærmest accepteret, at nogle ting – som kærlighed og dating – bare ikke var for ham. I det her afsnit fortæller Mati om sit forhold til sin krop gennem årene, om at få konstateret søvnapnø og om langsomt at begynde at tro på, at hans liv godt kunne se anderledes ud. For forandringen kom ikke kun til at handle om kroppen, men mindst lige så meget om at få hovedet med, tage sig selv alvorligt og få det bedre i sig selv. Vært: Mathilde Margrethe Graulund Musik: Panamah