
Alex Vanopslagh: Fremtidens lobbyisme og den fjerde industrielle revolution
I denne episode taler vi med Alex Vanopslagh om, hvordan teknologi, kunstig intelligens, globalisering og nye forretningsmodeller udfordrer den måde, vi laver politik på. For ti år siden diskuterede vi den fjerde industrielle revolution som et fremtidsscenarie. I dag er den en realitet. Men kan et repræsentativt demokrati, bygget op omkring lovprocesser, udvalg og forlig, overhovedet følge med en udvikling, der bevæger sig eksponentielt? Og hvad betyder det, når reguleringen konstant halter efter den teknologiske udvikling? Vi diskuterer, hvordan magtbalancen mellem stater, virksomheder og borgere er under forandring, hvilken rolle EU og globale tech-virksomheder spiller i fremtidens regulering, og hvordan public affairs må udvikle sig i en verden, hvor politiske beslutninger skal træffes i et tempo, demokratiet ikke er skabt til. Podcasten er optaget som video. Se denne og flere andre på: https://grace-pa.com/om-pa/