
Lars Weiss: Kommunal lobbyisme - tæt på beslutningen
I denne episode taler vi med tidligere overborgmester i København Lars Weiss om kommunal lobbyisme – og om, hvorfor nogle af de vigtigste politiske beslutninger i Danmark træffes langt fra Christiansborg. Hvordan påvirker man beslutninger i en kommune, hvor lokalpolitik, økonomi og borgernes hverdag er tæt forbundet? Hvad er forskellen på at arbejde op mod et rådhus og et ministerium, og hvorfor er lokalkendskab, relationer og historik ofte mindst lige så vigtige som politiske argumenter? Samtalen giver et indblik i kommunalpolitik som arena for interessevaretagelse. Vi diskuterer blandt andet forskellene mellem Christiansborg-logik og rådhus-logik, hvordan kommunalpolitikere oplever påvirkningsforsøg, og hvorfor nogle aktører lykkes med at skabe opbakning til deres sag, mens andre aldrig rigtig får fodfæste. Vi bliver klogere på, hvorfor kommunal lobbyisme er et fagligt håndværk i sig selv, og hvorfor virksomheder og organisationer, der kun fokuserer på Christiansborg, risikerer at overse nogle af de vigtigste beslutningstagere i de kommende år. Podcasten er optaget som video. Se denne og flere andre på: https://grace-pa.com/om-pa/