
August er over os, og i haverne betyder det høst tid. Både Emil og Alexander hiver kilovis af både frugt og grønt ind fra haverne, selvom tørken også har ramt udbyttet. Men midt i overflødighedshornet, skal der også tænkes fremad. For i takt med, at grøntsagerne bliver høstet, bliver der plads til nye i køkkenhaven. Og med måneder indenf frosten overhovedet kommer tæt på, giver det mening at finde forspiringsbakkerne frem endnu engang. Så i dagens afsnit kommer du både med på havevandring, hvor der høstes på livet løs, og med til forspiringstationen, når salater, kål og andet skal sættes til forspiring, så efterårsmånederne også bliver høstmåneder. Rigtig god lyttelyst! Podcasten er produceret af Alexander Janku og Emil Rindom Find mere om podcasten på: Instagram: Gro Podcast Facebook: Gro - En podcast om den spiselige have