
Lars Tvede & FarTilBo: Skal vi blive 120 år gamle?
Influencer Rasmus Andersen er 30 år, nybagt far og elsker sit nye liv, men har alligevel spurgt ChatGPT, om det er normalt at savne friheden fra før. Erhvervsmand Lars Tvede er 69 år, bruger gerne 40 minutter på at diskutere fremtiden med en chatbot, mens han går tur i de schweiziske bjerge. De to mænd mødes i Gruppechatten, hvor Lars er aktuel med bogen 2050 – Når maskinerne gør arbejdet, og vi lever livet. Han mener, at vi kan blive rigere, lære på helt nye måder og måske leve til 120 år. Men Rasmus er ikke imponeret over udsigten til et længere liv. Hvorfor skal vi hele tiden være klogere, flottere og bedre? Lars mener også, at Danmark er ved at sakke bagud i AI-kapløbet, fordi vi diskuterer snyd i skolen, mens kineserne lærer børnene at skabe kunstig intelligens. Rasmus frygter til gengæld, hvad der sker med det menneskelige, hvis maskinerne skal lære vores børn alt. Og så kommer Lars med en overraskende forudsigelse: I fremtiden bliver det ultimative luksusprodukt noget, et menneske har lavet. Gruppechatten handler om både det sårbare og det sjove. Du kan følge med backstage, foreslå gæster og emner på Instagram @gruppechattendk og nu også på Facebook-siden 'Gruppechatten med Abdel Aziz Mahmoud'. Her finder du også gruppen 'Gruppechatten - Alt om hårtab'. Vært: Abdel Aziz Mahmoud Produceret af Gutterne Aps. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.