
Vores Håbløse Helte forsøger at opspore deres gamle liv og genfinde de alliancer, de engang kunne stole på. Men jo længere de leder, desto mere står én ting klart: De synes at være helt alene nu i deres trods mod Fyrsten og hans vanvid. Kun én ting har de tilbage. Deres drømmesyn. Et syn, der peger mod nord – mod prøvelser, trængsel og noget, der venter på dem deroppe. Så nu begiver vores helte sig afsted mod det ukendte. Og hvis deres tidligere eventyr er nogen indikation, bliver rejsen dertil naturligvis fyldt med uheld, tumult og vanvittige situationer. Men hvad venter dem mod nord? Det finder vi kun ud af ved at lytte med…