
Podcasten er lavet i samarbejde med Moment - Danmarks førende vikar- og rekrutteringsbureau. Hej Chef med Mette Barnes præsenteres i samarbejde med E-conomic - Danskerenes foretrukne regnskabsplatform. Camilla Schram startede med at gøre rent i andres hjem. I dag ejer og driver hun Humdakin, et dansk cleaning brand, der sælges internationalt, og som bygger på duft, dansk design og en idé om, at en oplevelse er vigtigere end et produkt. I denne episode af Hej Chef fortæller Camilla om vejen fra rengøringsfirma til eget brand, om hvorfor koordinaterne fra Trige står på emballagen, og om hvordan hun holder fast i drømmen, mens virksomheden vokser. Vi taler også om at være kvindelig founder, om de beslutninger der gør ondt, og om hvad hun ville have sagt til sig selv den dag hun startede. Vært er Mette Barnes, tidligere kommunikationsdirektør i Viaplay Group og i dag stifter af kommunikationsbureauet ROTATE Agency.