
Fra Abu Dhabi: Indien – en nation i midten!
Freddy beretter direkte Raisina Middle East i Abu Dhabi, en international geopolitisk konference arrangeret af de indiske og emiratiske udenrigsministerier sammen med tænketankene Observer Research Foundation (ORF) og ORF Middle East. Under overskriften Invest, Connect, Secure mødes stemmer fra politik, diplomati og erhvervsliv for at drøfte samarbejde og en verden i forandring. Freddy er selv indlægsholder påkonferencen, hvor han skal tale om AI og det centrale spørgsmål: Can middle powers survive? Du kan læse mere om konferencen her:https://orfme.org/event/raisina-middle-east-invest-connect-secure/ Midt i krig, energiuro og økonomiske forstyrrelser: Hvordan styrker vi samarbejdet trods usikkerheden? Og hvorfor ser Indien sig selv som en nation i midten snarere end som en mellemstor magt? En kort reportage direkte fra Abu Dhabi om Indiens rolle i en verden under forandring. I en kommende episode deler Freddy sine indtryk fra konferencen og uddyber pointerne fra sine indlæg.