
Indien ser verden anderledes - Freddy hjemme igen fra Delhi
Hvad fylder i Indien, når Europa er optaget af Trump? Freddy Svane er netop vendt tilbage fra Delhi. Han fortæller om et Indien, der i stigende grad positionerer sig som geopolitisk magtfaktor med blikket rettet mod Afrika, Golfstaterne og Indo-Pacific. Hvor europæere ofte tagerudgangspunkt i værdier, tænker Indien i høj grad i nationaleinteresser og strategiske muligheder. Delhis indbyggere taler om Indiens forhold til Kina, den kommende frihandelsaftale mellem Indien og EU. Freddy mødtes også med markante indiske personligheder, som dentidligere højesteretsdommer, der blev kendt for sin indsats mod korruption, og BJP-veteranen L.K. Advani. Men Indiens verdenssyn viser sig ikke kun i storpolitik. Det viser sig også i de personlige møder og små gestusser, der skaber venskab og samhørighed. Freddy fortæller om en varme, hvor man kan blive betragtet som en af sine egne, når først man har forklaret, hvorfor man er kommet. Indien på Kryds og Tværs med Freddy og Jens –podcasten, hvor Indien er linsen, vi ser verden igennem.