
Søstrene Grene startede som én butik i Aarhus i 1973. I dag er der over 400 butikker i 20 lande, og familien Grene driver stadig forretningen. Bag det står et marketingteam, der producerer nyt indhold hver uge, siger De til kunderne og ikke viser ansigter. Og som lige nu skal gøre brandet lige så kendt i Tyskland og England, som det er herhjemme. Manden i spidsen for det arbejde er René Tingskov. Som head of marketing leder han over 30 mennesker fordelt på tre teams, blandt andet et fuldt operationelt studie i Tilst med fotografer, videografer og stylister. Før det var han seks år hos dentsu og gik derfra som head of digital. Jeg kender ham fra dengang, jeg selv startede dernede i 2019. Det og en masse andet taler vi om i tredje afsnit af anden sæson af Ingen Forkortelser. Vi taler blandt andet om: Hvorfor en mand, der kommer af performance marketing, endte med at bruge tre dage på et teater med balletdansere og en butik bygget op på scenen Hvilket ord René gerne vil have os til at bruge langt mindre, og hvad der sker med dit team, når du bruger det forkert Hvad en kvittering har med marketing at gøre (mere end du tror) Hvad René troede på for få år siden, som han har skiftet mening om (det har mere med stolthed at gøre end med strategi) Hvorfor branchens største illusion ifølge René er, at marketing kan fikse alt Undervejs kommer vi også forbi 70 procent udskiftning af sortimentet på et år, en grundlægger med fortid som balletmester, skæve priser og en lille uenighed med afsnit 1 om, hvorvidt loyalitet overhovedet findes. En episode for dig, der bruger dit arbejdsliv på at bygge brands og som ind imellem godt kunne tænke dig at vide, om det virker. Om værten Podcasten er hostet af Rasmus Hamann, kreativ strateg og selvstændig konsulent, samt stifter af Monthly - din marketingafdeling på abonnement. “Ingen Forkortelser” er mit forsøg på at tale om de ting, der faktisk betyder noget, også udenfor marketingafdelingen. - Musikken er produceret af Rasmus Hamann / Tallman Music