
Vi kan ikke markedsføre os som for 5 år siden... og stadig forvente at få kunder
I dagens emneafsnit stiller jeg spørgsmålet - "Hvis du ikke får nok kunder, er løsningen så at blive mere synlig?" Vi kan hurtigt komme til at tænke, at hvis ikke der kommer kunder nok i forretningen, så må vi poste noget mere, få gang i Instagram igen, sende flere nyhedsbreve osv. Det er i hvert fald den løsning, mange af os har lært at gribe efter som det første. Og jeg har selv gjort præcis det samme. Men problemet er, at markedet har ændret sig. For 5 år siden var en stor del af udfordringen at blive fundet af sin målgruppe, altså at skabe noget synlighed. I dag kan dine potentielle kunder på meget kort tid finde 5 eller 10 coaches, terapeuter, konsulenter eller andre eksperter, som på papiret kan hjælpe dem med det samme problem. Derfor er spørgsmålet ikke længere kun "Hvordan får jeg flere til at opdage mig?" Det er i mindst lige så høj grad "Hvorfor skal de vælge mig?" Det er det, jeg dykker ned i i dagens emneafsnit. Vi kommer blandt andet ind på: Hvorfor mere synlighed ikke nødvendigvis giver dig flere kunder Hvad der egentlig får mennesker til at vælge dig frem for andre, der tilbyder noget lignende Hvordan du sætter dig selv i spil, og hvorfor netop det er blevet en vigtig del af ens markedsføring i dag Hvorfor et opslag ikke er hele din markedsføring, men kun begyndelsen For det jeg ser går igen og igen blandt mange af de selvstændige jeg har fornøjelsen af at arbejde med er, at problemet ikke er at for få mennesker til at opdage dem. Problemet er i stedet at de mangler en tydelig vej som dem der allerede har fundet dem, kan følge. Rigtig god fornøjelse :) IVÆRKSÆTTERDRØMME www.iværksætterdrømme.dk INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme Workshoppen jeg taler om i episoden finder du her - "Tag dine kunder fra interesse til køb" Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.