
"Ka' det passe?" er sponsoreret af Meal4U. I dagens afsnit af Ka’ det passe? starter vi med et par historier fra vores eget liv – og de er ikke helt kedelige! Alberte fortæller om et vredesudbrud, der udviklede sig til en ret sjov historie, mens Nikoline deler en historie, der involverer hendes bryster. Vi skal selvfølgelig også igennem ugens sladder, hvor vi har udvalgt to historier hver, som vi bare SKAL vende med jer. Vi skal blandt andet forbi en deltager fra første sæson af Divaer i Junglen, som har taget en overdosis, og vi taler om sagen og det, der er kommet frem. Herefter tager vi et kig på Carla Mikkelborgs morgenrutine – og sammenligner den naturligvis med vores egne. Er vi lige så sunde og strukturerede, eller er der lidt mere kaos over vores morgener? Og selvfølgelig kan vi ikke komme udenom trekantdramaet fra Temptation Island mellem Clara, Bianca og Benjamin. Hvad er op og ned i det hele, og hvad tænker vi om dramaet? Til sidst retter vi blikket mod Paradise Hotel sæson 23, hvor flere velkendte ansigter vender tilbage! Vi snakker om, hvem vi kan glæde os til at se på skærmen igen, og hvad vi forventer af den nye sæson. Der er altså lagt op til et afsnit med personlige historier, sladder, kærlighedsdrama og masser af realitysnak – præcis som vi kan lide det!