
Kære Søstre er sponsoreret af Nailster. Så blev det efterår, og det betyder selvfølgelig, at vi skal snakke om alt det hyggelige, man kan lave i årets måske hyggeligste sæson. Vi deler vores efterårs bucket list, snakker om Halloween og alt det, vi glæder os til i den kommende tid. Men episoden får også en lidt anden og mere spontan afslutning, end vi havde regnet med. For det er nemlig tid til at sige farvel til Kære Søstre, som I kender det i dag. Og det er med meget blandede følelser, at vi lukker et kapitel, der har betydet så meget for os. Men bare rolig, vi er langt fra færdige med jer! Vi går nemlig ind i en helt ny era som mødre, og derfor kommer podcasten fremover til at følge lidt mere med i den rejse. I kan glæde jer til at følge os fra gravid til mor og alt det, der følger med undervejs. Vi kommer stadig til at være de samme Freja og Therese, som I kender og elsker at lytte til – vi får bare en ny retning og en ny titel. 🩷 Tusind tak, fordi I har lyttet med, delt jeres historier og været en del af Kære Søstre. Det betyder mere, end I aner. På gensyn, venner! Vi glæder os til at tage jer med ind i vores næste kapitel. 🫶🏼