
Kastanje, Post og Hest er ved at gøre Kastanjes hule klar til vinteren, da Bobby får en genial idé: Han vil gå i vinterhi. Så slipper han for kulde, mørke og besværet med at finde mad hele vinteren. Der er bare ét problem. Bobby er elendig til at være stille, endnu dårligere til at være sulten, og måske slet ikke et dyr, der kan gå i vinterhi. Mens efterårsvinden rusker udenfor, prøver Kastanje, Post og Bobby at falde til ro i den varme hule. Men natdyr larmer, maven knurrer, og Bobby har spørgsmål om alt fra bjørne-numser til tisseskideri. Om serien Kastanje er en lille pige der bor i en kastanje-skal under et stort kastanjetræ. Kastanje og hendes tre venner jordmiden Post, rødkælken Bobby og Hest, et tavst kastanjedyr, er alle en del af den vilde natur og de elsker at gå på opdagelse, der fører til fantastiske fortællinger. Kastanjes År er skabt med støtte fra Public Service Puljen og i samarbejde med VILD, Danmarks Naturfredningsforenings univers for børn. Du kan altid lytte til en af de andre historier om Kastanje. Du kan også gå ind på vild.dn.dk, hvis du vil finde idéer, missioner og oplevelser, du selv kan prøve i naturen. Kastanjes År er skabt af Anders Morgenthaler og produceret af Jacob Oliver Krarup for Kantarel. Medvirkende: Anders Morgenthaler, Thit Aaberg, Jacob Oliver Krarup Kastanjes sang: Melodi af Christina Boelskifte, sangtekst af Phie Ambo, arrangement af Mikael Nordmark. Lyddesign: Morten Dalsgaard