
I fjerde afsnit er vi i Huset i Indre By, hvor Københavns Kommune har inviteret klimagrupper fra hele byen til et fælles arrangement. Her forsøger kommunen — efter tidligere, mere topstyrede forsøg på klimadeltagelse — at styrke indsatsen ved at samle og understøtte det engagement, der udspringer fra borgerne selv. Afsnittet undersøger, hvad der sker, når kommunen ikke kun vil informere og styre, men i højere grad forsøger at give plads til de fællesskaber og initiativer, der allerede findes. Medvirkende: Christina Juhlin, CBS Claus Wilhelmsen, Københavns Kommune Anders Holst Bodin, Klimaakademiet Aurelia Boelsbjerg, klimaaktivist Niels Christian Tjelle-Holm, Democracy X Podcasten er produceret af Aksiom Research og bygger på forskningsprojektet Klimadel, som er støttet af VELUX FONDEN. Læs mere om Klimadel på projektets hjemmeside www.climatepart.dk