
Hvordan er det at blive mor, mens man stadig selv er teenager? I dette afsnit af LAD OS TALE OM LIVET har vi besøg af Isabella, som blev gravid som 16-årig, fødte sit første barn som 17-årig – og blev mor igen som 18-årig. Vi taler om, hvordan det er pludselig at stå med et stort ansvar, mens vennerne lever et helt andet ungdomsliv. Om følelsen af måske at skulle vokse hurtigere op end sine jævnaldrende – og om de fordomme og holdninger, man kan møde, når man bliver mor i en ung alder. Hvordan påvirker det venskaber og parforhold? Kan man føle sig ensom, selvom man har mennesker omkring sig? Og hvordan finder man sin egen identitet, når man både er ved at finde ud af, hvem man selv er, og samtidig skal være mor for et andet menneske? Isabella fortæller åbent om sine oplevelser med graviditet, moderskab, relationer og om at blive mor til to i en alder, hvor de fleste stadig er ved at finde deres egen vej i livet. En ærlig og personlig samtale om ungt moderskab, ansvar, identitet og alt det, andre ikke nødvendigvis ser udefra. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.