
Denne episode indeholder reklame for Landbrug & Fødevarer. Anders har igen besøg af Troels Løwig Larsen til en status på projektet Sammen mod Salmonella Dublin – og denne gang handler det især om alle dem, der kommer udefra. De ringer til Peter og Terkel fra Ribe Biogas og hører, hvordan køreplanlægning, CHR-status, rengøring og dialog med landmanden kan være med til at mindske risikoen for at flytte smitte mellem besætninger. Anders Andersen fra Spiras fortæller desuden om en digital løsning, der kan give landmandens samarbejdspartnere et bedre overblik over smittestatus, når dagens rute skal planlægges. Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med Bixter Work og Ingemann Larsen.