
#446 - Katrine Berling & Eva Lauridsen: Giv Plads til NYDELSE - Brud med den Normale Forestilling om Orgasme & Sex
"Der er fire forskellige større nervegrene, som er forbundet med kvindens køn. Det er pudendal-, pelvis-, hypogastric- og vagusnerven. Det er derfor, det føles forskelligt, alt efter om det er G-punktet, klitoris eller livmoderhalsen, der stimuleres. Forskellige nerver – forskellige fornemmelser. Klitorisorgasmen udløses ved vedvarende stimulation af selve klitorishovedet. Det er nok den orgasme, som de fleste kvinder får, har lettest adgang til og kender bedst, og det er også klitoris, de fleste kvinder stimulerer, når de onanerer." Citatet er fra "En lille bog om Nydelse" af mine to gæster i dag, Katrine Berling og Eva Lauridsen, der begge er psykoterapeuter, parterapeuter og sexologer. Bogen er netop udkommet her september 2026 på Lindhardt og Ringhoff. Vi kommer helt ind i det intime rum, og på en fantastisk måde, vil jeg tilføje, men vil lige forberede dig på at den altså handler om seksualitet på godt og ondt! Først taler vi om årsagerne til, at kvinder får færre orgasmer end mænd, og allerede her taler vi lige ud af posen om privatsfæren. Jeg spørger også ind til den blufærdighed, der kan opstå i disse samtaler og når man læser sådan en bog her. Glæd dig : Det er et generøst interview med masser af information, refleksioner og genkendelige scenarier, som man kan relatere til på et personligt plan, vil jeg mene. Her er nogle af de emner, vi kommer omkring: -Hvad en orgasme egentlig er, og de forskellige veje til den og til sidst kommer de med en re-definition af orgasme! -Forskellige former for seksuel nydelse -Sex som noget, man lærer, efterhånden som man bliver klogere på sin egen krop og som ændrer sig med alderen -Hvilken betydning vores kulturelle forestillinger om sex har -Måden, vi har sex på -Forstyrrende tanker, man kan opleve under sex, og som kan stå i vejen for hengivelsen -Kvinder, der har svært ved at tage deres plads, mærke deres behov og give udtryk for, hvad de ønsker -Stop med sex, der ikke er nydelsesfuldt! Men hvor meget skal man egentlig nyde det? -Hvad seksuel tilfredsstillelse er, og om sex behøver at føre til orgasme for at være tilfredsstillende? -Seksuel ophidselse, der naturligt stiger og falder. Hvordan kan vi følge nydelsen frem for at forsøge at nå et bestemt mål? -Forskellen på at spænde op, presse ud og slappe af i skeden -Hvordan man kan udforske nye former for nydelse ved at gøre noget andet end det, man plejer -Vi oplever ingenting ens- heller ikke orgasmen! -De 5 forskellige seksual-typer -Det historiske omkring hvad der er "rigtig sex" -MINDRE SKAM -Ejakulation og at man selv definerer om man havde en orgasme -Hvorfor det her område er sårbart og hvorfor fokusset på NYDELSE er så vigtigt -Obs, jeg nævner prostitution i den her, og jeg vil lige understrege, at jeg i dag ser det som et traume-respons, ikke som noget der på nogen måde kan anbefales. Tak fordi du var med Her er et par LINKS: Til bogen vi taler om: https://www.lindhardtogringhof.dk/sundhed-og-livsstil/produkt/en-lille-bog-om-nydelse Katrine Berling: https://www.katrineberling.dk/ Eva Lauridsen: https://evalauridsen.dk/ Mannah: https://www.mannahguldager.com/ Se den på youtube: https://youtu.be/AOK8whnOTk4