
Omkring 80 % af patienterne i et kvalitetsudviklingsprojekt mente selv, at de brugte deres inhalationsmedicin korrekt. Alligevel havde 44 % af dem forkert teknik. Det betyder at cirka halvdelen ikke har gavn af deres astma og KOL medicin! I denne episode fortæller praktiserende læge Christian Dalgas og konsultationssygeplejerske Louise Höy Andreasen fra Lægerne Søndergade i Galten om deres erfaringer fra projektet, som er gennemført i fem udviklingspraksis i Region Midtjylland. Du møder også Lisbeth Holck Hougaard, KOL-sygeplejerske på Skive Sygehus, som giver konkrete råd om inhalationsteknik. Christian Vøhtz er praktiserende læge, redaktør og vært.