
Hvad ønsker resten af dit liv af dig? Om Jung, livets anden halvdel og ITHAKA
Skriv til os med kommentarer og spørgsmål på askov@nordcommunications.dk “Vi kan ikke leve livets eftermiddag efter det program, der gjaldt for livets morgen,” skrev C.G. Jung. For på et tidspunkt ændrer livets opgave sig. Det handler ikke længere kun om at skabe et liv, men om at finde hjem i det. Ikke om at blive til nogen, men om at blive mere af den, vi allerede er. Og måske er det netop derfor, at uro, tvivl og opbrud kan opstå midt i livet. Det, der ligner en krise, kan også være et kald. I dette afsnit af Magic Monday taler jeg om livets anden halvdel, om helterejsen – og om min egen drøm, der nu får et fysisk hjem: Akademiet ITHAKA på Islands Brygge. Et sted for terapi, undervisning, fordybelse og fællesskab. Et sted for os, der stadig er undervejs.