
Oprydning i det eksisterende eller oprettelse af en forvaltningsdomstol? Hvilken vej skal vælges? Lige nu tegner der sig et politisk flertal for, at en forvaltningsdomstol skal undersøges. Men er det løsningen på de danske forvaltningsproblemer, der handler om dårlig kvalitet i afgørelserne i første instans, mangelfuld opfølgning på fejl hos kommunerne og alt for lange sagsbehandlingstider? Ja, siger den ene juraprofessor: Forvaltningsdomstolenes tid er kommet – lad os kigge mod Tyskland, hvor der er forvaltningsdomstole, der kan arbejde i realtid med problemerne. Nej, siger den anden juraprofessor: Det er at stirre sig blind på den forkerte løsning. Det er langt mere effektivt og sikrere at forbedre det nuværende system med nævn og ankestyrelser. Gæster: Rasmus Grønved Nielsen, professor ved Københavns Universitet, og Frederik Waage, professor ved Syddansk Universitet. Vært: Dan Poulsen Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis, uafhængig, journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk